oktober 22, 2018

Hjælp LilleDanmark og få gratis gaver!

Jeg har mange interesser og mange ideer som jeg, som alle andre, forsøger at fordele min tid i mellem. Ind i mellem er det ikke altid lige muligt at bruge den tid på et emne som man gerne ville, og så må man give op eller lede efter assistance. Men assistance er sjældent gratis, så derfor må man finde en måde at belønne sine assisterende kræfter på.

 

I denne situation har jeg en anden hjemmeside hvorfra jeg laver/genskaber nogle virkelig smukke illustrationer og landkort fra gammel tid, dem udbyder jeg både som plakat på et sindsygt eksklusivt papir. Men jeg udbyder dem også som download som man så selv kan printe ud og hænge op på væggen, væsentlig billigere end at investere i plakater fra nær og fjern.

Siden hedder Anhalt.dk

 

Jeg vil derfor gerne belønne dig med helt Gratis Downloads hvis du vil hjælpe mig med at lægge steder/seværdigheder op på LilleDanmark.

Tilføj steder på vejviseren, der skal minimum være en titel (naturligvis), en lille beskrivelse, et “forside billede”, og kontakt informationer (adresse, tlf. osv), samt hjemmesideadresse. Alt hvad du eller kan finde som instagram, facebookside, youtube videoer m.v. er naturligvis også velkomment.

For hvert fyldestgørende sted du tilføjer og som godkendes, sender jeg dig en rabatkode svarende til beløbet af et download på Anhalt.dk.

(koden kan ikke bruges på custom-downloads, kun på almindelige downloads, og som delvis betaling af eventuelle prints.
Rabatkoderne kan ikke lægges sammen til betaling af dyrere produkter).